Placeringsort:
København


Sista ansökningsdag: 2019-07-25

MODSTRÖM SØGER SÆLGER TIL DET SVENSKE MARKED MED BASE I KØBENHAVN

Modström søger en erfaren og ambitiøs Svensk talende Sælger til det svenske marked, som i tæt samarbejde med resten af salgsteamet skal sikre et højt professionelt serviceniveau til vores kunder i Sverige.

Det forventes, som Sælger hos Modström, at du er yderst service orienteret, vant til at arbejde med kunder og befinder dig godt i en meget opsøgende funktion. Du arbejder selvstændigt, effektivt, struktureret og er god til at bevare overblikket selvom der er mange bolde i luften.

Du kommer til at indgå i et godt sammensat team af unge engagerede kollegaer.

Arbejdsområder

- Indsalg af 6 årlige kollektioner til eksisterende kunder og nye kunder
- Opsøgende salg
- Salg af express- og suppleringsvarer
- Budgetplanlægning
- Kunde opfølgning
- Messedeltagelse i Danmark og Sverige
- Samarbejde på tværs i virksomheden

Vi tilbyder

- Du vil blive del af en dynamisk virksomhed med godt humør og højt arbejdstempo, hvor du sammen med dine kollegaer bidrager til, at hele virksomheden fungerer
- En udfordrende hverdag
- Et job i en virksomhed i vækst og med ambitioner om mere

Kvalifikationer

- Relevant erfaring indenfor salg og kundeservice, meget gerne fra det Svenske marked
- Struktureret og løsningsorienteret og i stand til at prioritere arbejdsopgaver i en travl hverdag
- Fortrolig med IT, herunder Microsoft Office pakken og Navision
- Gode kommunikationsevner
- Energisk team player, engageret og giver gerne en hånd med når der er brug for det
- Fleksibel – vi er en virksomhed i udvikling i en branche som aldrig sover og derfor er du klar til at deltage på salgsmøder, messer, lagersalg mm.
- Flydende i Svensk, både i skrift og tale (ufravigeligt krav)

Modström designer, producerer og sælger 6 årlige kollektioner, samt løbende express styles under et koncept, hvor vi tænker bredt og frem for alt nyskabende. Modström blev etableret i 2004 og er kendt for et innovativt og nyskabende design, der rammer tidens trend.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og foto.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Morten Langsted på 20 29 05 70

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder løbende samtaler. Du hører fra os hvis vi finder din ansøgning relevant til stillingen.

Ansøgningsfrist: 25. juli 2019
Ansøgningen sendes til job@modstrom.com

Eller med post til;

Modström
Strandlodsvej 6B, 2. tv, 2300 København SV
Læs mere om virksomheden på www.modstrom.com